At flytte kan være en krævende proces for mange. Hvis du er en af dem, der har mange ting i dit hjem, kan det være en god ide at leje en container i stedet for at benytte dig af den traditionelle flyttemand eller ved venner og families hjælp. Med en flyttecontainer kan du stille og roligt pakke dine ejendele ned og få dem flyttet, når du er klar. Du kan dermed bruge flere dage eller uger på at pakke ned. Flyttetempoet kommer derved nemmere til at passe ind i din hverdag og dine planer. Har du derfor en familie med små børn at tage hensyn til eller en i forvejen travl og presset hverdag, kan det være den helt rigtige løsning for dig. På den måde bliver flytteprocessen mindre krævende, og du kan koncentrere dig om at tage afsked med dit gamle hjem og vænne dig til tanken om det nye sted at bo.

Container til flytning af dine ejendele

Containerudlejning foregår i flere byer rundt omkring i Danmark. Er du fra Jylland, kan du derfor leje en container i blandt andet:

Bor du derimod på Fyn, kan du svinge forbi Odense for at få et tilbud. Langt de fleste udlejere leverer containeren direkte til din adresse. Her har du den så til rådighed i et vist antal dage, hvor du kan pakke dine ejendele ned og bære dem ind i flyttecontaineren. Når du er færdig og tilfreds, bliver den hentet og bragt til dit nye hjem.

Find sjove arrangementer nær dit nye hjem uanset hvor du flytter hen her.

Nem og bekvem flytning

Brug af en flyttecontainer er en super nem og fleksibel løsning. Du kan tage hele flytningen i dit eget tempo uden stress og jag. Containeren er til din rådighed i flere uger, og du kan også bruge den som opbevaringscontainer, hvis dit nye hjem ikke er helt indflytningsklart. For eksempel hvis du mangler at male et rum eller to. Hvis du skal være ude af din nuværende bolig, før du kan overtage nøglerne til den nye, kan du også få flyttet containeren tilbage til udlejningsstedet eller et andet sted efter dit ønske. På den måde bliver dine ejendele opbevaret et sikkert og tørt sted, imens du venter på at overtage din nye bolig. De gode fordele ved denne form for flytning er dermed:

  • Du kan bruge god tid på at pakke dine rum ned et efter et og bære flyttekasserne ud i containeren
  • Containeren bliver flyttet til din nye adresse, hvor du i ro og mag kan pakke ud
  • Du kan bruge den til opbevaring, indtil du eller dit kommende hjem er klar til at indflytning

Nemmere og mere praktisk bliver det ikke. Du kan have alle dine ejendele i en container på 20 fod. Det er en container af normal størrelse, og den er som regel stor nok til at dække de flestes behov under en flytning. Har du brug for mere opbevaringsplads, kan du også mange steder leje en 40 fods container.